Vores trafikkultur er drevet af en individualistisk mig-først-mentalitet, hvor egen interesse ofte skygger for hensynet til andre. Borgere føler sig utrygge i trafikken – og det kan påvirke den måde, de vælger transportmiddel eller rute på.
I samarbejde med de nordjyske kommuner har vi derfor skabt det positive og optimistiske kampagneunivers ”Giv plads til Hensynet”. For når vi giver plads til Hensynet – på vejene, på cykelstierne og på fortovene – giver vi også plads til venlighed, god karma og en følelse af fællesskab i trafikken. Vi giver ikke kun plads til hinanden men også plads til at trække vejret, trække på smilebåndet og trække på skuldrene.
Kampagnen er en 3-årig indsats, der videreudvikles og udvides årligt.